Smørrebrød
Smørrebrød, en dansk tradition som ikke må gå i glemmebogen. En ret som har været kendt og elsket i årtier. En dansk tradition som går mange år tilbage. Ja faktisk blev de første varianter af smørrebrødet udviklet helt tilbage i 1800-tallet. Men lad dig ikke snyde. Et stykke veltilberedt og sammensat smørrebrød er bestemt en yndet og yderst lækker spise også i dag. Faktisk så populær, at smørrebrød er en af de første danske retter, som blev kendt uden for Danmarks grænser.
Et godt brød er hele grundlaget for et godt smørrebrød. Brødet kan være lyst eller mørkt, alt afhængig af varianten af smørrebrød. Oven på lægges f.eks. forskellige slags pålæg, ost, fisk, løg, leverpostej og meget andet, alt afhængig af hvilken variant af de populære smørrebrød man er i gang med at lave.
Oftest spises smørrebrød som en lækker frokost ret midt på dagen, men retten er også populær som natmad efter en god fest. Men tag ikke fejl, de højt belagte smørrebrød fylder godt i maven, så de vil sagtens kunne spise i gode venners lag som aftensmad.
Ordet “smørrebrød” stammer ganske enkelt fra ja... “smør” og “brød”. Med årene er retten dog blevet mere og mere forfinet og fra omkring 1880’erne taler man om højtbelagt smørrebrød. Disse var specielt populære på små smørrebrødsrestauranter i midt København. Der findes eksempler på et menukort helt tilbage fra 1883 og fra restaurant Nimb i Tivoli.
En af dem som blev meget kendt for godt smørrebrød i Danmark, var Oskar Davidsen, han havde i sin restaurant et menukort med mere end 190 varianter smørrebrød! Ida Davidsen, som du måske har hørt om, er arvtager efter Oskar Davidsen.
Over tid har smørrebrødet udviklet sig i lidt forskellige retninger, en overgang omkring 1950’erne var det f.eks. en ny variant “Landgangsbrød” som var yderst populært. Kort sagt et halvt flutes, som flækkes på langs og pyntes efter samme princip som smørrebrødet, men med 3-6 forskellige slag i forlængelse af hinanden på det halv flute.
Lad os lige kort nævne nogle af de helt klassiske varianter af smørrebrød, måske du kender nogen af dem: Dyrlægens natmad, stjerneskud, sol over Gudhjem, sol over Gundestrup, pariserbøf. Ofte anvendte ingredienser i smørrebrød er: Røget ål, røræg, leverpostej, roastbeef, flæskesvær, rullepølse, tatar, røget laks samt æg og rejer.
Her hos FoodLara har vi flere gode restauranter tilknyttet, som tilbyder smørrebrød som take-away. Vi arbejder hele tiden på at få nye med og glæder os til at kunne give dig en fantastisk smagsoplevelse fra det danske køkken.